Kontakt / Om os

Kontakt / Om os

Maria Lundsgaard

Autoriseret psykolog


Tlf. 53 80 86 94

maria@bfp.dk

Lotte Østergaard

Autoriseret psykolog


Tlf. 51 52 25 60

Iotte@bfp.dk


Du er meget velkommen til at kontakte os hver især på telefon eller mail. Du kan også skrive til os begge via beskedsystemet herunder. Giv dog ikke personfølsomme oplysninger i beskeder og mails. 

Vi bestræber os på at svare dig hurtigt.  

 
Børne- og Familiepsykologisk Praksis holder til i Business Park Nord i Støvring, hvor vi har eget terapilokale samt adgang til mødelokaler. Der er gratis parkering ved døren.




Send os en besked

 
 
 
 
 

Om os

Vi har dannet Børne- og Familiepsykologisk Praksis med udgangspunkt i vores erfaringer med og fælles interesse for at arbejde med børn, unge og deres netværk. Børne- og Familiepsykologisk Praksis er dannet i 2019, men vi har haft glæden af at arbejde sammen i mange år. 


Vi er begge autoriserede psykologer (cand.psych. aut.) og medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Vi blev begge uddannet fra Aalborg Universitet i 2007 og opnåede begge autorisation ved psykolognævnet i 2010. Vi beskæftiger os især med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser, børnepsykologiske undersøgelser og terapi med børn, unge og/eller forældre. Derudover tilbyder vi supervision og rådgivning til fagpersoner samt undervisning. 


Vores erfaring udspringer af 12 års ansættelse i en kommune, hvor vi har arbejdet med rådgivning til forældre og pædagogisk personale, psykologiske undersøgelser, terapi med børn/unge/forældre, supervision og undervisning; først i stillinger ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) på både almen og specialområdet og gennem de seneste år primært med opgaver med udgangspunkt i serviceloven (især forældrekompetenceundersøgelser og terapi).  


Ved siden af arbejdet i Børne- og Familiepsykologisk Praksis er vi begge halvtidsansatte ved Familieinstitutionen Bethesda og Chr. IX’s Børnehjem, hvor vi arbejder med sårbare børn og familier med et særligt fokus på tilknytning og omsorgssvigt.  


Vi er begge i gang med specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi, og vi lægger vægt på løbende at efteruddanne os og holde os opdateret. Blandt andet er Maria i 2019 certificeret i Bruce Perrys Neurosequential Model of Therapeutics (NMT), og Lotte er aktuelt i gang med en 2-årig specialistuddannelse i mentaliseringsbaseret terapi med børn, unge og deres familier.